“Det handler ikke om at udtrykke sig. For mig er drivkraften at skrive de bøger, som ikke findes” sådan talte Annie Ernaux til en fyldt Dronningesal, gennem samtalepartner og oversætter, Tore Leifer, og hun fortsatte: “For mig er det lystfyldt, forlenet med begær, at skrive bøger. Jeg skriver med samme perfektion, som jeg elsker.”

Det er ikke tit, jeg møder nye rollemodeller, men mødet med den store franske forfatterinde, på Det Kongelige Biblioteks Internationale Forfatterscene en fin forårsaften i maj, var en klar undtagelse. Jeg vil tage ordene fra Annie Ernaux, både de skrevne, de sagte og hendes væren i rummet, med mig videre. Lade mig inspirere af hendes franske frisind, raffinerede intellekt, af hendes mod og modernitet.

Derfor endnu en varm tak til Den Sorte Diamant og dens Internationale forfatterscene med samarbejdspartnere – fx folkebiblioteker, som organiserede streaming af begivenheden, så mennesker landet rundt, kunne tage del.

Jeg havde min tegnebog med i byen, og forsøgte mig med at afsætte et passende Ernaux-udtryk med blyant på papir. Ikke perfekt, men endnu en metode til at prøve at se og forstå et andet menneske. Da jeg kom hjem gik jeg lidt videre med tusserne.