Jeg kan høre pennens skratten på papiret, når jeg giver mig tid til fordybelse i en af kunsthistoriens mesterlige tegnebøger
Uanset om tegningen er 100 år gammel eller fra i går, formidler den en nær kontakt mellem kunstner og beskuer. Det er fascinerende og en af flere grunde til, at jeg er vild med at se kunstneres tegnebøger og andre enkle udtryk. Jeg kan stå der, og fornemme deres proces.
Delacroix’s skitsebøger
For nogle år siden købte jeg en tre-dages billet til The Metropolitan Museum og Art i New York. Først og fremmest for at opleve en velanmeldt særudstilling af Michelangelos tegninger, hvilket i sig selv var en rejse værd;men også for at få tid til andre mesterlige samlinger og til selv at tegne i museets sale med skulpturer.
På min vej gennem udstillingssale og etager blev jeg overrasket af en sublim, lille udstilling af skitsebøger, som havde tilhørt den franske maler Eugène Ferdinand Victor Delacroix (1798-1863), for nu at få det hele med. Delacroix anses som en af de største kunstnere fra romantikken. Han efterlod en enorm produktion af oliemalerier, akvareller; men ikke mindst pasteller, tegninger og litografier. Tak Eugene!
Delacroixs erstattede farvefylde med en levende sort streg.
Tegningen i skitsebogen øverst er fra 1829. Den er tegnet af Delacroix, da han besøgte sin fætter, på et tidligere Benediktiner Kloster i i Normandiet. Kun denne første side i tegnebogen har fået farver, de øvrige er tegnet med grafit, og viser Delacroixs udsøgte fornemmelse for at erstatte maleriernes farvefylde med en levende sort streg.
Den anden tegning har Delacroix startet under overværelse af en Shakespeare forestilling. Her har han hurtigt skulle trække kompagniets skuespillere og deres kostymer ned på papiret. Han har taget noter af farverne og siden lagt dem på tegningen. Shakespeareforestillingen hedder Othello, og skitsebogen er fra 1855. Delacroix har brugt skitsebøger gennem mange år. Det kan jeg også anbefale.
Tag din tegnelyst alvorligt – anskaf en skitsebog
Der er meget godt at sige om skitsebøger. Det første jeg kommer til at tænke på, er skitsebogen som eksempel på, at du tager din tegnelyst alvorligt. Du har taget et vigtigt skridt som tegner, når du går fra at skitse på enkelte vildfarne stykker papir til en skitsebog med papir, der ikke er for tyndt.
Din skitsebog skal være af en størrelse, så du altid kan have den med i tasken eller i en stor lomme. Du skal også kunne sidde med den i teatret lissom Delacroix gjorde, uden at støde ind i sidemanden/kvinden. Jo mere du bruger din skitsebog, jo bedre ser du verden, og jo skarpere bliver du til at tegne det, du ser.
I skitsebogen kan du gå tilbage og genopleve dine tegninger. Over tid kan du også se en udvikling i dit tegnearbejde. Skistebøgerne står fint i din reol, side om side, og minder dig om gode eller elendige tegneoplevelser og husker dig på, hvorfor du godt kan lide at tegne. Så får du også prioriteret tiden til det.
Et eksempel fra en af mine skitebøger
At blive bedre til at tegne, betyder også at føle sig mere komfortabel og udvikle selvtilliden til at kunne give slip på kontrollen i tegningerne. Selvom det er en vedvarende og tilbagevendende udfordring. Det handler om præstationsangst og ulysten til at skuffe sig selv eller folk i nærheden. Men, som kunstner in spe, må man sætte sig selv fri ved at at blæse på banale nykker og omfavne de talrige fejlskud, de bidrager til erfaring og kunnen, og lukker op for nye veje og metoder.
Bedre bliver vi jo af øvelse, øvelse og læring, gode kurser, gode lærere og gode tegnevenner. Siden 2016 har jeg udviklet på ideen Tegn en Bog. Tegn en Bog er flere forskellige ting, udover en anledning til at tegne. Måske vil du selv være med. Læs mere via dette link Tegn en Bog
Jeg kan høre pennens skratten på papiret, når jeg giver mig tid til fordybelse i en af kunsthistoriens mesterlige tegnebøger
Uanset om tegningen er 100 år gammel eller fra i går, formidler den en nær kontakt mellem kunstner og beskuer. Det er fascinerende og en af flere grunde til, at jeg er vild med at se kunstneres tegnebøger og andre enkle udtryk. Jeg kan stå der, og fornemme deres proces.
Delacroix’s skitsebøger
For nogle år siden købte jeg en tre-dages billet til The Metropolitan Museum og Art i New York. Først og fremmest for at opleve en velanmeldt særudstilling af Michelangelos tegninger, hvilket i sig selv var en rejse værd;men også for at få tid til andre mesterlige samlinger og til selv at tegne i museets sale med skulpturer.
På min vej gennem udstillingssale og etager blev jeg overrasket af en sublim, lille udstilling af skitsebøger, som havde tilhørt den franske maler Eugène Ferdinand Victor Delacroix (1798-1863), for nu at få det hele med. Delacroix anses som en af de største kunstnere fra romantikken. Han efterlod en enorm produktion af oliemalerier, akvareller; men ikke mindst pasteller, tegninger og litografier. Tak Eugene!
Delacroixs erstattede farvefylde med en levende sort streg.
Tegningen i skitsebogen øverst er fra 1829. Den er tegnet af Delacroix, da han besøgte sin fætter, på et tidligere Benediktiner Kloster i i Normandiet. Kun denne første side i tegnebogen har fået farver, de øvrige er tegnet med grafit, og viser Delacroixs udsøgte fornemmelse for at erstatte maleriernes farvefylde med en levende sort streg.
Den anden tegning har Delacroix startet under overværelse af en Shakespeare forestilling. Her har han hurtigt skulle trække kompagniets skuespillere og deres kostymer ned på papiret. Han har taget noter af farverne og siden lagt dem på tegningen. Shakespeareforestillingen hedder Othello, og skitsebogen er fra 1855. Delacroix har brugt skitsebøger gennem mange år. Det kan jeg også anbefale.
Tag din tegnelyst alvorligt – anskaf en skitsebog
Der er meget godt at sige om skitsebøger. Det første jeg kommer til at tænke på, er skitsebogen som eksempel på, at du tager din tegnelyst alvorligt. Du har taget et vigtigt skridt som tegner, når du går fra at skitse på enkelte vildfarne stykker papir til en skitsebog med papir, der ikke er for tyndt.
Din skitsebog skal være af en størrelse, så du altid kan have den med i tasken eller i en stor lomme. Du skal også kunne sidde med den i teatret lissom Delacroix gjorde, uden at støde ind i sidemanden/kvinden. Jo mere du bruger din skitsebog, jo bedre ser du verden, og jo skarpere bliver du til at tegne det, du ser.
I skitsebogen kan du gå tilbage og genopleve dine tegninger. Over tid kan du også se en udvikling i dit tegnearbejde. Skistebøgerne står fint i din reol, side om side, og minder dig om gode eller elendige tegneoplevelser og husker dig på, hvorfor du godt kan lide at tegne. Så får du også prioriteret tiden til det.
Et eksempel fra en af mine skitebøger
At blive bedre til at tegne, betyder også at føle sig mere komfortabel og udvikle selvtilliden til at kunne give slip på kontrollen i tegningerne. Selvom det er en vedvarende og tilbagevendende udfordring. Det handler om præstationsangst og ulysten til at skuffe sig selv eller folk i nærheden. Men, som kunstner in spe, må man sætte sig selv fri ved at at blæse på banale nykker og omfavne de talrige fejlskud, de bidrager til erfaring og kunnen, og lukker op for nye veje og metoder.
Bedre bliver vi jo af øvelse, øvelse og læring, gode kurser, gode lærere og gode tegnevenner. Siden 2016 har jeg udviklet på ideen Tegn en Bog. Tegn en Bog er flere forskellige ting, udover en anledning til at tegne. Måske vil du selv være med. Læs mere via dette link Tegn en Bog