En kone på et æg
Lad os begynde med en kone på et æg. Konen er malet med akvarel på hønseæg. Denne og andre koner blev starten på min langvarige passion for at dekorere æg, ikke blot til påske, men året rundt.
Jeg malede konen på ægget i de år, vi boede i den smukke lejlighed på Regementsgatan i Malmø. Derfor ved jeg, at ægget er malet før 2013, det år vi flyttede de 42 km tilbage til København.