Det man ikke har ord for, kan man ikke erkende. Noget i den retning sagde filosoffen Wittgenstein. Andre filosoffer har formuleret sig om emnet, og er kommet til samme konklusion. F.eks. Professor Emeritus, Ole Fogh Kirkeby, der har konstrueret begrebet TRANSLOKOTIONARITET. Det betyder: Jeg forstår først, hvad jeg har gang i, når jeg hører, hvad jeg siger (eller skriver).
På årets netop gennemførte sommerkursus havde jeg, til tider, svært ved at forstå, hvad vi havde gang i – på et mere overordnet plan. Det hele udspillede sig på Kunsthøjskolen i Holbæk. Ugen havde fået temaet FORM. Mit specifikke forløb hed Formforståelse og støbeteknik. Andre havde fokus på maleri, smykkedesign og skriftlige udtryk. Alle emner, hvor form spiller en betydelig rolle.
For at fremme min egen forståelse begyndte jeg at samle på ord og begreber om form. Det gav mig lyst til at skrive mit første digt, indenfor genren knækprosa. Jeg læste digte op på den sidste kursusdags morgensamling. Det er på en måde et lejlighedsdigt, og er derfor en anelse indforstået, men hvis du interesserer dig for sprog og former, kan det måske være ok sjovt 🙂 Det kommer i hvert fald nedenfor:
Formforståelse
Hva for et sprog skal vi tale?
Hva med formsprog?
Formsprog, det taler jeg ikke
I hvert fald ikke lige nu, lige her
Sæt du dig bare ned i stolen, der, af formspændt bøgetræsfiner.
Og nyd så formen på modellen
Se een gang til, se fler
Spænd formen ind ….. eller ud
Lad leret forme sig….
Helt ærligt,
Vi, holdet af formstøbere, går rundt med en angst for selv at miste formen
Måske oplever I os allerede en smule formløse
Selvsagt drømmer vi om at blive set i mere formfuldendte versioner,
Ikke konforme, for himlens skyld;
men nysgerrigt søgende, undersøgende
her i den formative face
Sammen med Jer
Vi tager natten med, ved behov
Se! Lysets stoflighed føder former
Proportioner står i vejen for de negative rum
Volumener frister med frimodig formastelighed
Een mast – een form
Det siges, at form og sprog hænger sammen
At form og indhold taler med hinanden
Hva mon de taler om?
De frie former, måske….
Frie former…..
Har det noget med frihed at gøre?
Det handler om retten til brød til alle.
Brød, som både er formstøbt og -bagt i 24 stive timer
Med en start på 50 grader
Derfra går det bare op af
Uniformerne findes og krigen – ikke langt herfra
Krigen findes og de faldne soldater
De sørgende, de efterladte findes
Krigens børn, de sønderskudte byer
De sønderskudte byer findes
Kartoflerne findes….
De laver gode kartoffelmadder her
Uhmmmmmm nærmest formidable
Kartoflerne sejles hertil fra Samsø, på færger i fineste form