19 små tegninger er resultat af 3 måneders interaktion med Brødrende Karamazov

De seneste måneder har Dostojevskijs murstensværk fyldt i min hverdag. Brødrene K udkom første gang i 1880, kort efter forfatterens død. I 2022 er romanen stadig sprællevende, relevant og underholdende.

Udbyttet af både at læse og tegne en bog

Det syder og bobler overalt i den russiske landsby, hvor brødrene Karamazov er født. Ved at tænde godt op under de store følelser og hele tiden kaste mere brænde på bålene, forstørrer og fortætter Dostojevskij billederne af de dramaer, som udspiller sig i små og store hjem. Jeg har forsøgt at tegne 19 af de billeder, teksten har fremkaldt for mit indre øje.

Med Tegn en Bog som udgangspunkt har jeg givet mig hen til romanen. Uafvidende har jeg forladt forårets foretrukne palet, og overrasket mig selv ved at finde de mørke toner af pensel-tusser frem. Den erfaring antyder at læseoplevelsen kan udvides og fordybes, med Tegn en Bog, når du tillader dig selv at suspendere tegneblokeringerne og giver fanden i forfængeligheden. Samlet reflekterer de 19 tegninger tekstens stemninger.

Intet menneskeligt er Dostojevskij fremmed

Bogen handler , dybest set, om det alment menneskelige, som i Dostojevskijs univers antager groteske former. Det alment menneskelige gælder til alle tider. Derfor kan vi som læsere genkende os selv og vores omgivelser i de vanvittige situationer, romanens persongalleri geråder ud i – selvom der er mere end 140 år imellem dem og os.

Intet menneskeligt er Dostojevskij fremmed. Hans blik for absurditeter i liv og relationer er uforligneligt. Dyder og laster holdes fast under luppen – alt dissekeres til mindste bestanddel.

Storhed og fald

Romanens karakterer lever deres roller for fuld udblæsning. Det fører til både personlige triumfer og totale nedsmeltninger. Undervejs inviteres læserne med på filosofiske og teologiske ekskurser. Her opsamles næring til fordybelse af menneskelige dilemmaer om tro, retssystem, frihed, kærlighed og livets mening.

Sprogligt er her også meget at komme efter. I den danske oversættelse, er det samlede vokabularium fra 1880 til idag på en mådeI i spil . Det er berigende at blive mindet om mange, fine, gamle danske ord, som sjældent høres i daglig tale. Dog anvendes ordet ‘formelig’  med for stor hyppighed i den oversættelse, jeg har læst (af Georg Sarauw oversat i 1953, genudgivet i 2020 på forlaget Rosinante). Jeg blev begejstret første gang ordet blev brugt, men der gik inflation i anvendelsen, hvilket gjorde meningen diffus og teksten kedeligere, på det punkt.

I min opvakte læsegruppe nørdes der om oversættelserne. Hvilken oversættelse har du læst, spurgte et læsegruppemedlem mig? Således blev jeg erindret om eksistensen af den oversættelse, jeg helst ville have læst. Den blev sendt frisk på gaden af forlaget Sisyfos med Marie Tetzlaff som oversætter i 2020. Måske en anden gang 🤞

Verdenslitteraturens måske bedste roman

Litterater placerer ”Brødrende Karamazov” i kategorien verdenslitteratur. En af Dagbladet Politikens anmeldere har endda seriøst overvejet, om den skulle være ”Verdenslitteraturens bedste roman”.  Sådanne vurderinger er ikke mulig, men sikkert og vist er det, at romanen får mine varmeste anbefalinger. Og det er både som inspirationskilde til tegning og ren og skær lystlæsning. Vær tålmodig vil være et godt råd til enkelte. Vi er nogle, som skal et par hundrede sider indenfor, før bogen brænder sig fast og insisterer på at blive læst færdig.