Ar – Ör på islandsk – nu som tegnet bog
At tegne Kærlighedens Antarktis er en hudløs udfordring
“Jeg skriver mod mørket i verden“. Det har den islandske forfatter Auður Ava Ólafsdóttir udtalt. Læsningen af romanen “Ar” gør det tydeligt, hvad hun mener. Den fortættede tekst emmer af nærvær og livslyst.
Som objekt for tegning er teksten uovertruffen – billedrig og meget inspirerende. Den konkrete tegning, jeg viser her, er inspireret af følgende afsnit i ‘Ar’:
“Vi står side om side, os to mænd, og betragter en mandeløs verden. Foran os udbreder der sig yppige, svulmende kvindeformer, små bryster som halve citroner, smalle midjer, brede hofter ….…. I baggrunden finder man den samme blågrønne farve, som på gulvfliserne i værelserne. Ikke ulig isbjerge i en lagune på en kulsort sandflade nedenfor en jøkel.
Stenene griber lyset, oplyser den unge mand, derfor er det som om lyset kommer inde fra væggen. Hvad der dog især fanger min opmærksomhed er, at hele murstykker hist og her ser ud til at være blevet hugget ud af mosaikken og nu ligger spredt rundt om på gulvet. Han forklarer mig, at fortidsminder og andre kulturværdier bevidst blev ødelagt under krigen og at man derfor nogle steder greb til den udvej at skjule dem eller flytte dem. Der var planer om at flytte mosaikken for at redde den, og derfor var man begyndt at tage en del af væggen ned.”
Først tegnede jeg på et hvidt ark. Undervejs skiftede jeg til et mørkt, blåt ark – på dem måde kom lyset mere frem.
‘Ar’ blev hædret med Nordisk Råds litteraturpris 2018.
Juryen begrundede valget således:
“I romanen Ör møder vi en midaldrende mand, som rejser til et krigshærget land i Europa for at tage sit liv – med værktøjskassen i bagagen. Han opdager under rejsen, at ethvert menneske har en værktøjskasse og selv kan vælge, hvordan den skal bruges. Ör er en lille bog med et stort hjerte. Den er fuld af underfundig humor, og sproget funkler af liv. Samtidig stiller værket dybe spørgsmål om liv og død, om individet i forhold til helheden, om menneskets privilegier, rettigheder og pligter i verden. Ikke mindst pligten til at give menneskeligheden lov til at udfordre mørket.”